Gå væk stress 2019-10-21T09:42:25+01:00

Gå væk stress. En kombination af yoga og kognitiv terapi, der styrker både krop og sind.

GÅ VÆK STRESS 

Omsorg for både krop og sind med yoga og kognitiv terapi.

8 ugers forløb – for dig der mærker stress

Oplever du en anspændt krop med stress symptomer som fx hovedpine, mavepine, kvalme, svimmelhed og dårlig nattesøvn. Føler du dig mentalt presset i hverdagen. Er du ked af det uden at vide hvorfor og måske du føler dig helt fortabt. Giv dig selv en pause fyldt med ro og lær at håndtere din stress!

Gå væk stress handler om at skabe ro i krop og sind via yoga og mindfulness, så du med bevidst nærvær kan lærer at bruge konkrete kognitive strategier i en hektiske hverdag.

Yoga og kognitiv terapi.

Yin yoga og blid yoga afstresser kroppen både mentalt og fysisk. Du lærer at slappe af, mærke kroppen, slippe spændinger og finde ro og balance. I kognitiv terapi ses på samspillet mellem dine tanker, følelser og handlinger. Vi ser på hvordan dette samspil kan mærkes kropsligt og mentalt, og derfor også påvirker dine handlinger. Du vil møde forskellige metoder med udgangspunkt i at du kan opøve strategier, hvor du lærer at passe bedre på dig selv. Vi tænker, at der hvor den virkelige forandring sker er hjemme hos dig.

Hver session har et overordnet tema som forenes i yoga, meditation og undervisning. Der er blandt andet undervisning i kroppens fysiologi ift stress, nattesøvn, åndedrættet, tanker og følelser, accept samt at skabe plads til et puste rum.

Vi underviser fra hjertet. Vores nøglebegreber er omsorg, nærvær, tillid og høj faglighed.

Der skabes et trygt rum, både fysisk og mentalt, hvor du kan slappe af og hvor krop og sind kan give slip og skabe plads til dig.

Du behøver ikke at have kendskab til yoga  eller kognitiv terapi – vi vil guide dig igennem forløbet.

Vi glæder os til at møde dig.
Karina og Helle

LIDT PRAKTISK

GÅ VÆK STRESS – hver tirsdag kl. 9.00- 11.30  eller 14.00-16.30
20 timers undervisning for 2.990,- måske kan du få din arbejdsgiver til at betale.

Der er alt det udstyr du måtte have brug for til yoga klassen. Du skal bare møde op i noget behageligt tøj. Der er altid te og lidt snacks / frugt.
Et lille lukket hold med plads til maks.12 deltagere. 

TILMELD DIG HER karina.bidstrup@gmail.com

DU FINDER OS HER 
Vi vil byde dig velkommen til vores lille skønne univers, et sted med højt til loftet, udsigt til træer og blå himmel, en skøn lille oase der emmer af fred og ro med plads til nærvær og plads til dig. En oase hvor der er plads til at lande, plads til at hygge sig, nyde en kop te og lidt frugt eller bare at være, før man igen møder livet udenfor.

Adressen er Hældagervej 165, st tv., Bredballe, 7120 Vejle Ø

Der er gratis parkering lige udenfor.