Socialfobi kommer til udtryk på forskellige måder, der opstår typisk angst eller voldsom ubehag ved samvær med andre mennesker.
symptomerne er de samme som ved angst, hjertebanken, svimmelhed, rysten, uro i maven, lufthunger, sveden, kvalme og ofte med et behov for at “kunne komme væk”.
Der individuelt hvilke situationer, der giver denne reaktion. Det kan være i forbindelse med præstationer som eksamen, fremlæggelse eller sport. Det kan opstå i situationer, hvor der er faste rammer for samvær med andre, f.eks. i en skoleklasse, et møde eller til familiefester. Eller det kan opstå i mere afslappede situationer som på café eller i pausen på arbejdet. Selv tanken om, at du er omgivet af mange mennesker, kan være nok til, at du oplever reaktionen fx. når du er ude at handle.
En socialfobisk reaktion kan forstås som et samspil mellem negative automatiske tanker, negativ selvfokus og forvrængning af situationen. De negative automatiske tanker kan handle om dig selv som f.eks. “jeg ser forkert ud”, “jeg klarer det ikke”, eller “jeg kan ikke bidrage med noget”. Selvfokus er, hvor du retter din opmærksomhed mod alt det, du ser som kritisabelt og uacceptabelt ved dig selv. Det betyder, at du skaber et billede af dig selv, sådan som du tror, andre opfatter dig. Forvrængning betyder, at du får tingene til at passe ind i det negative billede, du har af dig selv. F.eks. hvis den, du er i kontakt med, ser fjern ud i blikket, kan du tænke, han gider mig ikke, i virkeligheden kan det være, at han har hovedpine, eller lige har fået en svær besked.
Med et kognitivt afsæt, vil jeg i et samarbejde med dig se på de situationer, hvor du oplever socialfobi. Vi vil analysere situationerne i forhold til dine tanker, følelser, kropslige symptomer og handlinger. Du vil få hjælp til at arbejde med det, der er meningsfuldt for dig. Psykoeducation kan hjælpe dig til at forstå mekanismerne bag socialfobi og derved øge dine handlemuligheder. Resultatet på et kognitivt behandlingsforløb er at du opøver kvalifikationer, der giver dig mulighed for at være i situationer, du hidtil har fravalgt pga. din socialefobi.
Psykoterapeut MDPF
m. speciale i Kognitiv terapi
Helle Siersbæk
Havnegade 28, 2,1
7100 Vejle
Telefon 23 96 73 26
mail@hellesiersbaek.dk