Lær at være din egen bedste ven

Jeg fascineres ofte af alle de skønne omsorgshandlinger, der foregår i mellem venner.

Der beskrives i sange hvordan vi er villige til at gå gennem ild og vand for nogle vi elsker eller holder meget af. Hvordan en soul mate står støttende ved ens side både i med- og modgang. Hvis vi ved, at en ven har nogle særlige udfordringer i en periode, så er vi gode til at give vennen et kald eller sende en sms – ikke fordi vi skal, – men simpelthen fordi vi ikke kan lade være, fordi det også varmer os at have omsorg for en ven. Vi kan glædes over medgang og vi har masser af plads i vores sind til at rose og komplementere, når det går godt.

Venner svigter som udgangspunkt ikke hinanden. Hvis, eller når vi kommer til at glemme noget – eller uden det var meningen, kommer til at såre hinanden – så tilgives vi i et venskab. Man kan beskrive venskabet som en bankkonto, hvor vi har sat rigeligt ind til at vi kan ”hæve” i flere omgange uden der kommer overtræk.

I et venskab er der en gensidig accept at hinandens fejl. Jeg læste på en Gajol pakke for mere end 20 år siden, at ved venskaber bliver særheder til kærheder. Vi kan godt rumme, at vores venner ikke er perfekte. Det kan ligefrem være det, der er med til at vi selv bare kan slappe helt af. Vi behøver ikke præstere noget særligt. Vi kan sågar grine af hinandens fejl og skøre påfund uden at vi sårer hinanden.

Jeg er i min praksis optaget af hvordan vi lærer at være vores egen bedste ven.

Jeg oplever alt for tit, problematikker i forhold til mennesker, der ikke taler særligt pænt til sig selv. Der ikke giver sig selv lov til en særlig opmærksomhed i svære perioder. Mennesker der har svært ved at gøre noget godt for sig selv. Vi kan have svært ved, at anerkende os selv når det går godt. Det kan vi bortforklarer med begynder held eller andre ydre omstændigheder, som vi ikke vil have tilskrevet situationen hvis det var vores ven der var lykkedes på tilsvarende vis.

Vi kan ofte komme til at svigte os selv, på den måde at forstå, at de aftaler vi laver med os selv, nemt kan ændres. Vi kan aftale, at vi vil spise sundere, dyrke mere motion eller skabe lidt mere ro omkring os. Der går ofte under 24 timer fra sådanne aftaler er tænkt til de er brudt første gang. Det ville vi sikkert ikke gøre, hvis det var en ven vi havde lovet at gøre noget for eller sammen med. Ligeledes kan nogle af de aftaler vi laver med os selv, nogle gange være helt urimelige

Vi kan komme til at stille alt for høje krav til os selv. Hvis det var vores gode ven ville vi sikkert møde vedkommende med større forståelse og imødekommenhed i forhold til hvad der skal præsteres, før det er godt nok.

Vi kan have svært ved, at sætte ind på vores egen bankkonto. Ligesom vi kan være lynhurtige til at skælde os selv ud når vi laver fejl eller har perioder hvor vi hæver mere end vi er i stand til at sætte ind.

Det kan være svært for at ”se kærligheden i særheden” hos os selv. Vi synes sjældent det er befriende, at vi ikke er perfekte.

Det er min erfaring, at det er en afgørende forskel for os i livet om vi vågner op og tilsvarende går til ro med det udgangspunkt, at vi er elskværdige eller om vi er en fiasko. Et venskab vil ikke holde ret længe hvis vi, når vi mødes og skilles, altid starter med at ridse den andens fejl og mangler op.

Vi behøver ikke at revolutionere hele vores tankesæt, men vi kan lave en lille øvelse hvor vi i 28 dage starter dagen med at se os selv i øjnene i spejlet og på en ny måde; se os selv som vores bedste ven. Hvad har du lyst til at sige til din ven i dag? Er der et kompliment eller en opmuntrende snak som du ved, du har brug for netop i dag?

Afslutningsvis kan vi sige godnat til os selv, hvor vi finder 3 ting som vi er godt tilfredse med at fik gjort eller sagt.

Vores overbevisninger er medskabende for vores identitet. De kan være både støttende og begrænsende. Jeg tænker, det er vigtig at have fokus på vores begrænsende overbevisninger. Vi kan øve os på at få opmærksomhed på hvad der er vores fortælling om os selv. Jeg er sådan en der altid… jeg når aldrig at… der er ingen der kan….

Der er en stor sandsynlighed for, at disse fortællinger bliver tæt på virkeligheden og dermed selvopfyldende profeti.

Du kan begynde at møde dig selv med venlig opmærksomhed. Lytte til de begrænsende tanker og spørge, ligesom du ville have spurgt din bedste ven, om der ikke også kunne være en anden måde at se situationen på.

Simpelthen spørge dig selv hvad du vil sige eller have gjort, hvis det var din bedste ven du mødte lige der i spejlet sammen med tandbørsten